Photo by Suzana Holtgrave.

MOST TRUTHS ARE SO NAKED 

- om hvor langt vi går, når en absolut sandhed har sat sig som et konstant ekko for vores verden.

 

17. - 28. marts 2015. Mandag - lørdag kl. 20.00.

Onsdag d. 18. og torsdag d. 19. marts kl. 12.00 og kl. 20.00.

DANSEHALLERNE

 

Anmelderne synes:

 

CPH:CULTURE:

"Mute Comp. lefler ikke for publikum."

 

Kulturkongen 6 konger: "Most Truths Are So Naked beviste overfor mig, hvor stærk og effektfuld netop dans kan være som udtryksform. Det var en øjenåbner for mig af de helt, helt store."

 

Ungt Teaterblod 4 dutter: "Noget jeg ikke havde forestillet mig, da jeg skulle ind og se danseteater, var, at man under forestilling ser blod, sved, pis og vel koreograferet slåskamp. Dette kan være provokerne, grænseoverskridende, manipulerende og giver et indblik i, hvor langt ud vi går for at fylde et tomrum, og finde et svar."

 

Fra Teatersædet 4 dæksler: "..de stærke visualiseringer der skabes vil man aldrig glemme."

 

Berlingske Tidende 3 stjerner:  "Ligesom den kropsekvilibristiske Ravnhøj er Dambermont og Hannula også dygtige dansere, der yderst fleksibelt lader deres kroppe manipulere, når de bliver væltet, drejet eller vredet rundt. "

 

Information: "Hvis Most Truths Are So Naked ønskede at få mig til at mærke en sekts totale herredømme over individer, så lykkedes forestillingen."

 

Jyllandsposten: "Og som med så meget andet her i livet fandt jeg ikke rigtig noget svar. Men pokkers fysisk dygtige, det var de godt nok!"

 

Politiken 3 hjerter: "Som magnetiserende kraft styrer Ravnhøj lunefuldt rundt med Noora Hannula og Loraine Dambermont – en kærlig hånd om nakken kan lynsnart forvandles til det jerngreb, der tvinger dem i knæ."

 

 

 

 

Pressemeddelelse marts

 

Pressemeddelelse januar

 

 

 

 

Rodløshed og søgen efter mening

 

I MOST TRUTHS ARE SO NAKED stiller Mute Comp. Physical Theatre og koreograf Kasper Ravnhøj skarpt på det meningssøgende, rodløse menneske, det basale behov for at tilhøre andre, menneskets ´manipulerbarhed´ og også tilbøjelighed til at lade sig opsluge af en masse eller et ekstremt religiøst fællesskab.

 

For hvad er i spil når fanatisk overbevisning, tro og ligeledes fantastisk ritualdyrkelse bliver til usunde magthierarkier, hvor folk accepterer psykisk som fysisk vold, drab, brug af våben og måske tab af eget liv?

 

MOST TRUTHS ARE SO NAKED er baseret på lige dele personlig erfaring, fascination og ikke mindst en nysgerrighed for hvad der faktisk sker bag de lukkede døre i religiøse fællesskaber.

 

 

 

 

Sidste del af trilogi

 

I årene 2013, 2014 og 2015 opfører Kasper Ravnhøj 3 forestillinger, som alle har fokus på liv, død, eksistens, spiritualitet og religiøsitet.

Første forestilling i rækken, THE CONSPIRACY OF SPRING fra 2013, var en undersøgelse af særligt ungdommens forhold til det at være i live, at afprøve livets grænser og følelsen af udødelighed.

Med PLUM WINE, HIGHWAY, LEMON 2014 arbejder Mute Comp. Physical Theatre med det store spørgsmål Hvad sker der når vi dør? og fortolker de mange beskrivelser af efterlivet, som findes i religioner, myter og i nærdødsoplevelser.

Denne rejse i temaerne ´eksistens, ånd, spiritualitet og religiøsitet´ afsluttes med MOST TRUTHS ARE SO NAKED, som fokuserer på kulter, sekter og konsekvenserne ved at være i disse religiøse fællesskaber.

 

 

Medvirkende i MOST TRUTHS ARE SO NAKED er Kasper Ravnhøj,

Iza Mortag Freund, Noora Hannula, Loraine Dambermont m.fl.

 

Som livemusiker til MOST TRUTHS ARE SO NAKED har Mute Comp. Physical Theatre engageret den karismatiske rockgudinde, skuespiller, musiker og sanger IZA MORTAG FREUND, som i de seneste år har taget Berlin med storm og senest skabt musik til Lars Eidingers 'Rome og Julie' på Schaubühne i Berlin. Læs interview med hende i Netudgaven.

 

IZA MORTAG FREUND er uddannet fra Skuespilleruddannelsen, Århus Teater i 2012 og arbejder i dag som performancekunstner, skuespiller, sanger og musiker med base i Berlin. Hun er kendt fra sin tid som den ene halvdel af det berømte Rock n 'Roll-band ´The Echo Vamper´, med hvilket hun har opført koncerter på steder som Island Airwaves, Roskilde Festival, Berlin Fashion Week, Schaubühne, HBC, SPOT Festival mv.
Læs mere her.

 

Endvidere kan publikum opleve danserne NOORA HANNULA  (FIN) og LORAINE DAMBERMONT (BE).

 

NOORA HANNULA (FIN) er bachelor i Modern Theatre Dance fra Amsterdam School of the Arts. Hun har baggrund som professionel gymnast på World Championship-niveau indenfor akrobatik og gulvarbejde og har medvirket i en lang række danseprojekter, dansefilm og musikvideoer.  I 2012 blev hun nomineret til prisen The Best Original Solo Dancer´, Antwerp, Belgien og vandt senest koreografikonkurrencen ´16 Minutes Of Fame´ i Amsterdam med værket ”Buy my City” med partneren Loraine Dambermont.

 

LORAINE DAMBERMONT (BE) er uddannet danser og koreograf fra Amsterdam School of the Arts. Hun begyndte sin dansekarriere indenfor hip hop, som nu er en af hendes specialiteter. Allerede i 2006 deltog hun i det belgiske hip hop dance-championship med Finalfx Dance Company og kom på anden pladsen. Siden 2009 har hun været travlt optaget med at skabe egne værker: soli og dansevideoer i samarbejde med performere og visuelle kunstnere. Læs mere her.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



 

 

Cast

 

KONCEPT OG KOREOGRAFI: Kasper Ravnhøj

MUSIK: Iza Mortag Freund og Samuel Kilcoyne

LIVEMUSIK OG PERFORMANCE: Iza Mortag Freund

DANS: Kasper Ravnhøj, Noora Hannula (FIN) and Loraine Dambermont (BE) 

SCENOGRAFI: Johan Kølkjær

KOSTUMER: Johan Kølkjær og Sophie Bellin Hansen
LYSKONCEPT: Michael Breiner

LYSDESIGN: Adalsteinn Stefansson 

LYDDESIGN: Jonas Jørgensen

DRAMATURG: Anne Hübertz Brekne

PRODUKTIONSLEDER: Silje Toldam

Foredrag i spilleperioden

 

Inden opførelsen af MOST TRUTHS ARE SO NAKED afholdes - på en række udvalgte dage - supplerende foredrag ved religionshistoriker Mikael Rotstein, SDU og Informations danseanmelder Anne Middelboe Christensen.

 

OBS!
Foredraget er gratis ved køb af billet til forestillingen.

Af pladshensyn er reservation til foredragene nødvendig.

Plads kan reserveres på billet@mute-comp.dk.

 

 

 

 

Støtte

 

MOST TRUTHS ARE SO NAKED har modtaget støtte fra Statens Kunstråds Projekstøtteudvalg for scenekunst, Københavns Kommunes Scenekunstudvalg, Augustinus Fonden, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond, Bikubenfonden, KODA-Dramatik og Wilhelm Hansen Fonden.

PR-FOTO: Kristeligt Dagblad.

TEMADAG/AFTEN OM

RELIGIØSE FÆLLESSKABER

 

Religionshistoriker MIKAEL ROTHSTEIN, SDU holder foredrag om religiøse fællesskaber, sekter og kulter.

 

Onsdag d. 18. marts kl. 17.30 -  ca. 19.00 (Udsolgt)

Fredag d. 20. marts kl. 9.30 -  ca. 11.00 (Udsolgt)

Torsdag d. 26. marts kl. 17.30 -  ca. 19.00 (Udsolgt!)


Mikael Rothstein er religionshistoriker ved SDU, specialist i hhv. nye religioner og religion blandt nomadiske jæger-samlere og har arbejdet professionelt med studiet af sekter gennem 25 år.

 

Læs mere her.

 

Køb billetter

 

 

 

TEMAAFTEN OM DANS /

DANSETILSKUERENS ABC

 

Politikens teaterredaktør, Monna Dithmer holder foredrag om hvordan vi kan oplever og sætter ord på dans.

 

Onsdag d. 19. marts kl. 18.00 - 19.00. (Få billetter)

 

Dansen har ikke ord. Dansen har heller ikke nødvendigvis en handling. Til gengæld kan danseforestillinger få de mest utrolige følelser og erkendelser frem hos tilskueren. Alligevel er mange lidt tøvende omkring dans. Derfor inviterer Mute Comp. Physical Theatre nu til et foredrag om, hvordan man kan opleve dans. Og husk: Der findes ingen ’rigtig’ måde at opleve dans på. Monna Dithmer er teaterredaktør på dagbladet Politiken, medlem af juryen bag Årets Reumert og hendes ekspertise omhandler særlig dans, performance og visuelt teater.

 

Køb billetter.