THE STRIKE OF NO THOUGHT  

 "Den danske dansescene har ham ikke vildere" Henrik Lyding 

 

 


 

 

 

En fortælling om vores rejse gennem livets kampe, inspireret af kampenes mester; samuraien.

 

29. april - 12. maj.

Mandag - lørdag kl. 19.00.

Dansehallerne

Pasteursvej 20, 1799. KBH V

 

BILLETTER

 

Filosofisk og udfordrende fysisk teater af Kasper Ravnhøj

 

THE STRIKE OF NO THOUGHT er inspireret af kunstneren, strategen og den legendariske samurai, Miyamoto Musashi og hans hovedværk; De Fem Ringes bog, som er blevet dyrket verden over på tværs af kontinenter og kulturer - fra japanske forretningsmænd til europæiske filosoffer.

 

THE STRIKE OF NO THOUGHT er en nyfortolkning af Musashis hovedværk– uden sværdkunst men dog svær kunst – om menneskets kampe og vores vej igennem blodet. En absurd, rørende og ekstrem fysisk forestilling om modgang, overvindelse og om at finde ro i kaos.

 

Verden af visdom

De Fem Ringes Bog – 五輪書 Go Rin No Sho -  En samurais vejledning i strategi på alle livets områder er forblevet et inspirationsværk for mennesker med de mest forskelligartede beskæftigelser, livsholdninger og indgange til tilværelsen.  Bogen har oplevet enorm udbredelse og indgår både som referencepunkt i japanske businessskoler og som objekt for europæiske filosofi studier. Musashi er da også lige dele kunstner og kriger – han maler, bedriver kalligrafi og studerer noh teater. I hans bog opsummeres hans regler således – ikke ganske uambitiøst:

 

1. Tænk i ærlige og direkte vendinger

2. Form dig selv efter Vejen

3. Beskæftig dig med alle kunstformer

4. Kend fremgangsmåderne i alle erhverv

5. Kend fordele og ulemper ved alt

6. Udvikl et kræsent øje i alle sammenhænge

7. Forstå hvad der ikke kan opfattes med det blotte øje

8. Giv opmærksomhed selv til små ting

9. Beskæftig dig ikke med det upraktiske

 

Bogen er opdelt i kapitler opkaldt efter elementerne; Jordens bog, Vandets bog, Ildens bog, Vindens bog og Tomhedens bog.

 

Allerede på sin egen tid var Musashi legendarisk kendt for sin bemærkelsesværdige uovervindelighed i sværdkamp og fægtning.  Det var hans metode, der var afgørende for hans sejre, mere end våbnet han brugte. Hans strategi tager udgangspunkt i rytme, præcision, opmærksomhed og evnen til at aflæse mønstre og forudsige handlinger. Dette gjaldt ikke kun i kamp, men også i livets mange andre situationer og forhold.

 

 

Download pressemeddelelse marts 2016

English summary

The Strike of No Thought - touring 2016/17

Philosophical and challenging physical theater by Kasper Ravnhøj inspired by the artist, strategist and legendary samurai Miyamoto Musashi. His masterpiece; The Book of Five Rings has inspired the world regardless of beliefs and worldviews – from Japanese businessmen to European philosophers.

 

"The wildest thing on the Danish stage ever."Henrik Lyding, JP

KONCEPT/CHOREOGRAPHY: Kasper Ravnhøj. DANCE: Kasper Ravnhøj, Noora Hannula, Elin Signy Weywandt Ragnarsdottir, Sang-Hun Lee. SET DESIGN: Johan Kølkjær. COSTUMES: Johan Kølkjær and Sophie Bellin Hansen. LIGHT DESIGN: Michael Breiner

 

Info for presenters:

Tech riders:

Download lightplan

Download floorplan and set design

 

 

 

 

 

 

 

 


 

 


 

 

 

 

 

 

Grafik, foto og trailer: Søren Meisner

5 stjerner fra JP

4 stjerner fra Frederiksborg Amtsavis

4 stjerner fra Den Fjerde Væg

 

Pressen skrev:

 

"Med The Strike of No Thought har Kasper Ravnhøj taget sin koreografi i en mere abstrakt retning med dansen som øjeblikkets ultimative livsytring på kanten mellem liv og død. Det er råt, voldsomt, væmmeligt og grimt, men samtidig dybt fascinerende og under alle omstændigheder et hundrede procent konsekvent."

Majbritt Hjelmsbo, Weekendavisen

 

"Den danske dansescene har ham ikke vildere.() Jeg mindes ikke tidligere at have set så voldsom og konsekvent en bevægelsesforestilling.

Henrik Lyding. JP.

 

"Dødsalvoren bliver uafrysteligt tydelig, fra forestillingens første scene, hvor den uskyldshvide skal bogstavelig talt krakelerer, og alle drifterne strømmer ud, og overtager styringen. På den måde bliver The Strike of No Thought som en insisterende tsunami af kødeligt ubehag, smurt benhårdt og brutalt rundt i fjæset på sit publikum."

Den Fjerde Væg.

 

 

 

SÆRARRANGEMENTER

Alle særarrangementer er gratis med billet til forestillingen

 

OBS! Udsat til 12. maj 20.30:  DRUM THE DRUMS

DJ Julius Sylvest spiller i Foyeren

 

D. 4. maj 20.30: I am storm!

Artist talk med Kasper Ravnhøj, Michael Breiner og Johan Kølkjær  

 

D. 9. maj kl 20.30: I am storm!

Artist talk med Kasper Ravnhøj, Michael Breiner, Johan Kølkjær

 

D. 11. maj 17.30: The Void 

Ethan Weisgard fortæller om værdier og kulturel kontekst relateret til inspirationsværket De Fem Ringes Bog af Miyamoto Musashi

 

Skoleforestillinger 3. og 4. maj. Kontakt Annette Max Hansen, amh@mute-comp.dk for billetter og mere info.

 

 

KONCEPT OG KOREOGRAFI: Kasper Ravnhøj

TEKST: Miyamoto Musashi og Kasper Ravnhøj

DANS: Kasper Ravnhøj, Noora Hannula (FIN), Elin Signy Weywandt Ragnarsdottir (IS), Sang-Hun Lee (ROK), Jens Bäckvall (kuroko)

SCENOGRAFI: Johan Kølkjær

SCENOGRAFI ASSISTENT: Rhoda Ting

KOSTUMER: Johan Kølkjær og Sophie Bellin Hansen

LYSDESIGN: Michael Breiner

LYDDESIGN: Kasper Ravnhøj, Anders Amidsen og Jens Bäckvall

TEKNISK AFVIKLER: Martin Danielsen og Yaw Darko

SPEAK: MC Japper

PRODUKTIONSLEDER: Jesper Sønderstrup

PRODUKTIONS ASSISTENT: Jens Bäckvall

PRODUCENT: Mute Comp./Annette Max Hansen

 

Premiere i Dansehallerne 29. april på Dansens Dag, hvor dansen fejres over hele verden. Herefter tager forestillingen på turné i Norden i foråret 2017 og i ØstAsien i foråret 2018.

 

 

The Strike of no Thought er støttet af: Statens Kunstråds Projekstøtteudvalg for Scenekunst, Københavns Kommunes Scenekunstudvalg, Knud Højgaards Fond, Augustinus Fonden, Toyota Fonden, Beckett Fonden og Wilhelm Hansen Fonden.

 

The Strike of No Thought er ko-produceret med Taastrup Teater.